I sin fritid lærte Bech Olsen brydning hos en tidligere verdensmester Carl Abs. Det førte til en professionel karriere som bryder. Under navnet ”den uovervindelige dansker” rejste han rundt og kæmpede i de store europæiske byer. Han blev hurtigt et kendt navn og blev udråbt som tysk mester, efter at han 1894 i Cirkus Schumanns bygning i Mainz og senere i Berlin besejrede Carl Abs. Han købte et værtshus på Vesterbro og bosatte sig derefter i København. Han blev lærer i græsk- romersk brydning i Brydeklubben Hermod 1893, det var således ham, der indførte græsk-romersk brydning i Danmark, på betingelserne ”at han skulle holde sig selv ved kost”. Han var i 1890'erne en af landets største sportshelt, især på grund af sejre, som da han i 1896 som den første nogensinde vandt over den osmanniske sultanens hofbryder Memisch Effendi. Da han i 1897 overvandt ”den frygtelige græker” Antonie Pierri blev han verdensmester. Han rejste til USA omkring år 1900 og har beskrevet rejsen i bogen "Min Amerikafærd". Efter sine nederlag til en tyrkisk bryder og siden til landsmanden Jess Pedersen (18