Cathrine "Cat" Marie Grage (født 13. oktober 1976) er en dansk rulleskøjteløber, skøjteløber og cykelrytter. Cathrine Grage havde en baggrund som rulleskøjteløber med både EM- og VM-deltagelse for Danmark, da hun i 2005 forsøgte sig med hurtigløb på isskøjter for første gang. Hun opnåede hurtigt gode resultater, og i 2009 kvalificerede hun sig til at deltage ved de olympiske vinterlege i Vancouver i 2010 i hurtigløb på skøjter, hvor hun opnåede en 14.-plads på 5000 m-distancen som bedste resultat.
Læs mere
I 2012 vandt hun to danmarksmesterskaber ved DM i landevejscykling. Cathrine Grages oldefar George Falcke repræsenterede Danmark ved OL 1912 i Stockholm, hvor han vandt en sølvmedalje i gymnastik for hold efter svensk system.