Hun gik på Team Danmark-ordning i gymnasium for at have tid til sin sport. Hun deltog i pointløbet ved sommer-OL 2008 i Beijing, men uden succes, idet hun sluttede på attendepladsen uden point. Hun holdt en lang pause fra konkurrencer og var ikke en del af det danske cykellandshold fra 2009 til 2016. I 2016 blev hun udtaget igen, efter at hun vandt hun sølv ved DM i enkeltstart. Ved EM i banecykling i Berlin 2017 vandt hun to guldmedaljer i disciplinerne scratch og pointløb. Hun har gennemført journalistuddannelsen juni 2024 og arbejder som cykelekspert og kommentator for TV 2 Danmark på Tour de France 2024, efter at Rolf Sørensen måtte melde fra.