Dette førte til oprettelsen af flere badmintonklubber og grundlæggelsen af Dansk Badminton Forbund i 1930. Ved de første danske mesterskaber samme år vandt Aksel Hansen mixed double med Bodil Clausen og tilføjede senere to mesterskaber i herredouble med Bodil Clausens senere mand, Sven Strømann. Aksel Hansen var desuden den første danske badmintonspiller, som, sammen med Ruth Frederiksen, blev udtaget til All England-turneringen i 1935, hvor han dog blev slået ud i første runde. Efter en lang og aktiv karriere fortsatte Aksel Hansen sit lederskab både i sin klub, SIF, og inden for kreds og forbund. Han var æresmedlem af DBF, KBK og Danmarks Idrætsforbund og modtager af det internationale badminton forbunds ærestegn, Meritorious Service Order.