I 2015 op til klubbens første sæson i 1. division skiftede de navn til EH Aalborg. De begyndte også at spille hjemmekampe i Nørresundby Idrætscenter på lige fod med deres tidligere hjemmebane; DGI-Huset in Aabybro.
Klubben rykkede i sæsonen 2018-19 op i den bedste danske række Damehåndboldligaen. Det blev den tidligere OL-guldvinderen Karen Brødsgaard, der blev ansat som ny cheftræner til sæsonen. Brødsgaard blev fyret i februar 2019, i klubben, grundet for mange pointtab. Året efter fyrede bestyrelsen i klubben træner Simon Olsen af samme årsag. Da sæsonen blev aflyst på grund af Covid-19 lå EH Aalborg på sidste pladsen. Både EH Aalborg og Skanderborg Håndbold havde 7 point, men EH Aalborg havde tabt det ene interne opgør og lå derfor nederst. Klubben protesterede mod beslutningen, og foreslog i stedet, at der ikke skulle være nogle nedrykkere, og at 2020-21 sæsonen skulle have 15 hold. Forslaget blev dog afvist, og EH Aalborg måtte ned i 1. division.
Fremme i 2024 lykkedes det klubben efter fire års fravær igen at oprykke til Damehåndboldligaen.